Helledievej 13, 9480 Løkken

 
SOLGT ...
SOLGT

Beskrivelse

TIL LIVETS BEDRE ØJEBLIKKE og bemærk prisen ...

Dette flotte og velholdte fritidshus har været beboet helårs af sælger. Sælger er fraflyttet fritidshuset i januar 2017.

Sælger har indsat møbler, senge, dyner og puder, til dette dejlige fritidshus, som netop er installeret med et kæmpe spabad med nakkepuder. Her mærker du hvad weelness er.
Tryk på vandterapien som masserer blidt og slut af med luftbobler, som vil glæde alle barnelige sjæle.

Huset, der er opført i 1968/2001har et bebygget areal på 127 kvm. heraf 110 kvm. bolig og 17 kvm. udestue.
Endvidere udhus/carport på i alt 40 kvm. Carporten er 14 kvm., også er der indrettet el-opvarmet anneks på ca. 10 kvm., samt værksted på ca. 16. kvm.

Indeholder:
* Dejlig lys stue med opvarmet klinkegulv, loft til kip samt udgang til den flotte udestue, med et flot og venligt lysindfald - der har udgang til den skønne terrasse og have.
* Pænt køkken i åben forbindelse med spisestuen.
* Mindre værelse med sovesofa og klinkegulv.
* Soveværelse med laminatgulv og skabe.
* Soveværelse med direkte adgang til toilet med håndvask.
* Lækkert badeværelse med et stort spa med nakkepuder, hjørnebruseniche med "glas-låger", smart skabsarrangement med håndvask samt ekstra håndvask ved toilettet.
* Grovkøkken med opvaskemaskine, vaskemaskine samt bordarrangement med vask.
* Baggang/fyrrum.
* Entre med klinkegulv

Hertil kommer det disponible værelse/anneks som er elopvarmet.

Huset opvarmes med centralvarme med Baxi combifyr - olie/brænde - som er langt billigere i opvarmning, kontra den traditionelle EL opvarmning som de fleste fritidshuse har.

Grunden

Dejlig naturgrund på 2.511 kvm. med praktisk randbeplantning, som giver dig læ med et utal af hyggekroge i og ved fritidshuset.

Her finder du også gode til og frakørselsforhold.

Beliggenhed

Flot og velholdt fritidshus i skønt sommerhusområde.

Fritidshuset er beliggende med kort afstand til det brusende Vesterhav og ved det tidligere fiskerleje i Nr. Lyngby, finder du den markante og særprægede kystlinien, hvor paraglider i kraftig vestenvind kan ses - Et flot syn.

Her i Nr. Lyngby finder du små lokale butikker, café, restaurant og arbejdende håndværksteder, såsom glaspusteri, ravsliberi og nedkørslen finder du den flotte solnedgangsplads som er samlingsstedet, med et herligt kig til havet og klitterne.

Ved købmanden er der nedkørsel til stranden.

Et par km syd for Nr. Lyngby er Løkken med sit pulserende liv såsom torvet, molen, golfbane, bowlingcenter, go-karts, ridecenter, og et hyggeligt natteliv og et utal af restauranter samt et hav af special butikker...

Nogle få minutters kørsel nord for Nr. Lyngby er en af Vestkystens andre store turistattraktioner, Rubjerg Knude som er et yndet udflugtsmål, samt Lønstrup, med sin helt egen stemning ligeledes med et utal af restauranter, galleriér, samt glaspusteri.

Velkommen til Nr. Lyngby

Nøgletal

Areal2511m²
Bolig110m²
Stue/vær.5
Byggeår1968/2001
Sags nr.LFH6169  
TilstandsrapportIkke udarbejdet 

Bestil salgsopstilling

   
   
   

Udlejning

Udlejet via bureau med forventet omsætning til ejer ved fuld udlejning på ca. kr. 61.800 årligt.

Der er mulighed for at begrænse udlejningen, med ejerspærring i samarbejde med udlejningsbureauet, ligesom der er mulighed for at opsige en udlejningsaftale inden maj måned i indeværende år.

HUSK ...
40 % reglen.

40 % reglen er den mest benyttede, da det er let og enkelt at opgøre det skattepligtige resultat.

Med 40 % reglen får du et bundfradrag på kr. 20.700,- i brutto lejeindtægten pr. fritidshus, hvis huset er udlejet via bureau - er huset ikke udlejet via bureau er bundfradraget kun kr. 10.000,-

Dernæst har du et fradrag på 40 % af resterende beløb. Fra det resterende beløb fratrækkes alle renteudgifter på fritidshuset, hvorefter man opnår det beløb som skal pålægges ens personlige kapitalindkomst.

I toppen af hjemmesiden finder du menu knappen "SKAT/udlejning" og her finder du opstillingen på 40 % reglen.

Go' fornøjelse ...

Dit bud

 
         
Ultimate Web