Lærkestien 2, 9480 Løkken

 
NYHED ...

Beskrivelse

Uspoleret råhygge med kun 600 meter til Vesterhavet ...

Velholdt fritidshus med facadebeklædning fra 2007 - og tag samt spær fra 2006.

Vinduerne og døren er løbende udskiftet fra 2003-2015.

Huset er opført i 1964 - tilbygget i 1971 og har et boligareal på 65 kvm. + 10 kvm. overdækket "lukket" terrasse, som nærmest fungere som en udestue.

Endvidere udhus på 10 + ca. 6 kvm.

Huset indeholder:
* Dejlig stue med brændeovn og udgang til den overdækkede lukkede terrasse.
Den lukkede terrasse er indrettet som "udestue" med udgang til herlig terrasse.
* Pænt køkken i åben forbindelse med stuen.
* Værelse med 2 sengepladser.
* Værelse med dobbeltseng og skabe.
* Værelse med 3/4-seng.
* Pænt badeværelse med bruseniche, toilet og skabsarrangement med håndvask.

Huset opvarmes med el og brændeovn.

Grunden

Dejlig ugeneret naturgrund på 821 kvm. beliggende i attraktivt område

Kun 600 meter fra stranden, tæt ved byen og tæt ved Furreby Bæk med kærlighedsstien, der løber ud til stranden.

Beliggenhed

Særdeles attraktivt og hyggeligt fritidshus med kort afstand til stranden.

Fritidshuset er beliggende tæt ved "kærligshedsstien" , der går op af Furreby Bæk, som løber ud i Vesterhavet. I dette herlige område finder du nostalgiske og charmerende store som små fritidshuse op imod Furreby bæk med to smukke broer til Løkken by.

I dette fantastiske område mærker du, hvad Løkken kan tilbyde: Vesterhavsluft, klit og sand og med et smut op over marehalmsklitten, så har du Vesterhavet med den brede hvide sandstrand så langt øjet rækker, Løkken Mole, Sømærket og ikke mindst de mange spændende aktiviteter, butikker, Løkken Bryghus, Bolcheriet, restauranter og cafeer og det autentiske fiskermiljø, som indbyder til alle former for strandaktivitet ved det brusende Vesterhav. Her befinder du dig i den rå natur i klitlandskabet med fødderne i Vesterhavet.

Nord for Løkken finder du Nr. Lyngby med små lokale butikker, caféer, restauranter og arbejdende håndværksted, såsom Glaspusteri, ravsliberi og den helt nye solnedgangsplads, som er samlingsstedet hvor man nyder udsigten til havet og klitterne, samt de sidste stråler ved solnedgang sammen med familien. Ved købmanden er der nedkørsel til stranden.

Velkommen til Løkken Strand ...

Nøgletal

Kontant-/udbudspriskr 1.295.000Areal821m²
Udbetalingkr 65.000Bolig65m²
Mdl. ejerudgiftkr 1.720Stue/vær.4
Byggeår1964/71
Sags nr.LFH6254  
TilstandsrapportIkke udarbejdet 

Bestil salgsopstilling

   
   
   

Udlejning

Huset er ikke forpligtet til udlejning.

Såfremt man ønsker at udleje dette fritidshus, vurderer bureauet at det kan indbringe 46.821 kr. til ejer ved fuld udlejning.

Der er mulighed for at begrænse udlejningen, med ejerspærring i samarbejde med udlejningsbureauet ligesom der er mulighed for at opsige en udlejningsaftale inden maj måned.

HUSK ...
40 % reglen.

40 % reglen er den mest benyttede, da det er let og enkelt at opgøre det skattepligtige resultat.

Med 40 % reglen får du et bundfradrag på kr. 20.000,- i brutto lejeindtægten pr. fritidshus, hvis huset er udlejet via bureau - er huset ikke udlejet via bureau er bundfradraget kun kr. 10.000,-
Dernæst har du et fradrag på 40 % af resterende beløb. Fra det resterende beløb fratrækkes alle renteudgifter på fritidshuset, hvorefter man opnår det beløb som skal pålægges ens personlige kapitalindkomst.

I toppen af hjemmesiden finder du menu knappen "SKAT/udlejning" og her finder du opstillingen på 40 % reglen.

Go' fornøjelse ...


Dit bud

 
         
Ultimate Web