Agnethevej 22, 9480 Løkken

 
IDYL FOR ALLE PENGENE ...
NYHED ...

Beskrivelse

Nu er muligheden for at erhverve denne charmerende perle i klitten, hvor Nybæk løber ud i Vesterhavet. Her fra solgården, som er placeret imellem hovedhuset og garagen/annekset mærker man roen og den charmerende stemning som sælger har formået skabe. Denne plet er oplagt for naturelskere, der prioriterer privatlivet og familiens kvalitetstid, hvor man oplever havet, himlen, farverne og frodigheden i naturen.

Veldisponeret boligareal på 42 kvm. og fritliggende garage/anneks på 9 kvm.
Liebhaver-fritidshuset er opført i 1952/1979. Isolering fra 2004 samt vinduer og døre fra 2004/2006. Ligeledes EL.

Når man træder ind i boligen, oplever man en charmerende stue med funktionelle møbler, - et herligt samlingspunkt for hele familien. Her i boligens hjerte med spisebord er helheden unik og sælger har formodet at skabe en intim og hyggelig bolig, med plankegulve og et imponerende lysindfald fra vinduespartierne med sprosser, som åbner ud til det bølgende klitlandskab så langt som øjet rækker.

* Hyggelig stue med charmerende brændeovn som er flot placeret i stuen.
* Vinkel køkken som er monteret i 2004 og er i åben forbindelse med stuen. Bemærk her den lille "kælder" som er specielt lavet til en kasse øl eller vand. Alt i alt en unik bolig, indrettet med omtanke og sans for detaljer og kvalitet!
* 2 soveværelser, 1 dobbeltseng og 1 med 2 køjer.
* Flot renoveret badeværelse med skabsarrangment med håndvask, toilet og bruseniche.
* Entre/fordelingsgang.

Efter en varm sommerdag i klitten, ved stranden eller i solgården, kan du friskes op, under den integrerede "vesterhavsbruser". En stemning af idyl og råhygge som kun findes her.

Der er mulighed for om-/tilbygning med en samlet bebyggelse på max. 150 kvm + udhus/garage.

Grunden

Totalt ugenert natur/klitgrund på 1.393 kvm. med flotte udsigtsvidder til klitterne med marehalm, som giver dette Liebhaver-fritidshus ly for den til tider barske Vestenvind, hvorfor der er rig mulighed for at nyde naturen fra husets 2 syd-/vestvendte terrasser samt den indhegnede solgård, som skaber hygge og optimalt udeliv. Med kun 140 meter fra den brede sandstrand samt Vesterhavet er dette en herlig beliggenhed og er i gå afstand til Løkken By.

Beliggenhed

Yderst charmerende Liebhaver-fritidshus i kuperet klitområde ca. 140 meter fra en af Danmarks bedste badestrand. Sælger har formået at skabe en stemning langt ud over det sædvanlige. Huset er beliggende direkte syd for Løkken og med en herlig udsigt til klitlandskabet. Dette er pletten med masser af natur, klit, samt et helt specielt fredet areal, som er beliggende nord for Nybæk som går direkte til Vesterhavet, ved de historiske hvide badehuse, som Løkken er landskendt for.

I dette fantastiske område mærker du, hvad Løkken kan tilbyde: Vesterhavsluft, klit og sand og med et smut op over marehalmsklitten, så har du Vesterhavet med den brede hvide sandstrand så langt øjet rækker, Løkken Mole, Sømærket og ikke mindst de mange spændende aktiviteter, butikker, restauranter og cafeer og det autentiske fiskermiljø, som indbyder til alle former for strandaktivitet ved det brusende Vesterhavet. Her befinder du dig i den rå natur i klitlandskabet med fødderne i Vesterhavet og indånder den friske luft i den storslåede natur som kun det brusende Vesterhav kan gi' dig!

Nord for Løkken finder du Nr. Lyngby med små lokale butikker, caféer, restauranter og arbejdende håndværksted, såsom Glaspusteri, ravsliberi og den helt nye solnedgangsplads, som er samlingsstedet hvor man nyder udsigten til havet og klitterne, samt de sidste stråler ved solnedgang sammen med familien. Ved købmanden er der nedkørsel til stranden.

Velkommen til Løkken Strand …

Nøgletal

Kontant-/udbudspriskr 1.398.000Areal1393m²
Udbetalingkr 70.000Bolig42m²
Mdl. ejerudgiftkr 1.552Stue/vær.3
Byggeår1952/79
Sags nr.LFH6265  
TilstandsrapportIkke udarbejdet 

Bestil salgsopstilling

   
   
   

Udlejning

Huset er udlejet via bureau for sæson 2018 og vurderes til at kunne indbringe ca. kr. 42.000 til ejer ved fuld udlejning.Udlejningsaftalen kan opsiges mod at respektere allerede indgåede lejemål.

Fritidshuset opfylder gæsternes behov, sideløbende med at man som ejer har stor fornøjelse af huset.

Dit bud

 
         
Ultimate Web