Kronhjortvej 14a, 9493 Saltum

 
FOR FEINSCHMECKEREN

Beskrivelse

KOM OG SE HUSET... EJER FREMVISER GERNE.
EJER ER I HUSET I PERIODEN 2/10-8/10 SAMT 17/10-22/10

Utrolig flot STENHØJ-fritidshus på herlig placering i den flotte natur ved Saltum Strand.

Huset er opført i 2012 og har et bebygget areal på 104 kvm. fordelt med 99 kvm. bolig og 5 kvm udhus - endvidere er der 11 kvm. terrasse-overdækning samt carport på 35 kvm. heraf indbygget redskabsrum på 11 kvm. - alt integreret i huset.

Beboelsen indeholder:
* Dejlig lys stue med loft til kip, store vinduespartier med kipvinduer, der giver et flot lys ind i stuen og en fantastisk udsigt over den kuperede klitgrund.
I stuen er der brændeovn, oliebehandlet plankegulv og udgang til både den sydvendte delvis overdækkede terrasse samt til den vestvendte terrasse.

* Flot Svanekøkken holdt i stål og hvidt - med alt i hvidevarer og opvarmet klinkegulv. Bordpladen er massiv egetræsplade, dog sort skifer ved kogepladen.

* Soveværelse med dobbeltseng, skabe samt oliebehandlet plankegulv.

* Gæstebadeværelse med toilet, bruseniche, opvarmet klinkegulv, skabsarrangement fra Svane med egetræsbordplade med porcelænsvask.

* Værelse med skab, 3/4-seng og oliebehandlet plankegulv.

* Soveværelse med oliebehandlet plankegulv, skabe, dobbeltseng og udgang til vestvendt terrasse.

* Stort badeværelse med vaskemaskine, luksuriøst badekar med vand og luftmassage, smart Svane skabsarrangement med egetræsbordplade med nedsænket håndvask.

* Ved den østvendte morgenterrasse findes entreen med god garderobeplads og opvarmet klinkegulv.

Huset opvarmes med el (varmepumpe) og brændeovn. Alle klinkegulve er opvarmede.

Vinduerne er træ/aluvinder som kræver minimal vedligeholdelse.




Grunden

Herlig kuperet naturgrund på 2.611 kvm. Grunden er kuperet og med god beplantning, som giver en yderst ugenert beliggenhed, et helt unikt og smukt naturområde, som er oplagt for naturelskere, der prioriterer et fredeligt område med kun ca. 810 meter til det brusende Vesterhav.

Beliggenhed

Yderst velbeliggende fritidshus på kuperet naturgrund.
Her befinder du dig i den rå natur i klitlandskabet med fødderne i Vesterhavet og indånder den friske luft i den storslåede natur, som kun det brusende Vesterhavet kan gi' dig!

Området er Saltum Strand og i dette fantastiske område mærker du, hvad Saltum kan tilbyde: Vesterhavsluft, klit og sand og med et smut op over marehalmsklitten, så har du Vesterhavet med den brede hvide sandstrand så langt øjet rækker, en af Danmarks bedste strande med små idylliske stier samt ugenerte gryder. Et yderst attraktivt område der indbyder til familietraveture, i et utal af strandstier samt strandaktivitet ved det brusende Vesterhav.

Syd for Saltum finder du én af Danmarks sjoveste attraktioner, nemlig Fårup Sommerland og få kilometer efter kommer Blokhus med mange spændende aktiviteter, golfbane, bowlingcenter, ridecenter, varieret udbud af butikker, restauranter og cafeer samt et hyggeligt natteliv.

Nøgletal

Kontant-/udbudspriskr 2.895.000Areal2611m²
Udbetalingkr 145.000Bolig99m²
Mdl. ejerudgiftkr 2.876Stue/vær.4
Byggeår2012
Sags nr.LFH6209  
TilstandsrapportIkke udarbejdet 

Bestil salgsopstilling

   
   
   

Udlejning

Huset er ikke forpligtet til udlejning og har ALDRIG VÆRET UDLEJET.

Såfremt man ønsker at udleje dette fritidshus, vurderer bureauet at det kan indbringe kr. 79.800,00 til ejer ved fuld udlejning.
Der er mulighed for at begrænse udlejningen, med ejerspærring i samarbejde med udlejningsbureauet ligesom der er mulighed for at opsige en udlejningsaftale inden maj måned.

HUSK ...
40 % reglen.

40 % reglen er den mest benyttede, da det er let og enkelt at opgøre det skattepligtige resultat.

Med 40 % reglen får du et bundfradrag på kr. 21.000,- i brutto lejeindtægten pr. fritidshus, hvis huset er udlejet via bureau - er huset ikke udlejet via bureau er bundfradraget kun kr. 10.000,-
Dernæst har du et fradrag på 40 % af resterende beløb. Fra det resterende beløb fratrækkes alle renteudgifter på fritidshuset, hvorefter man opnår det beløb som skal pålægges ens personlige kapitalindkomst.
I toppen af hjemmesiden finder du menu knappen "SKAT/udlejning" og her finder du opstillingen på 40 % reglen.

Go' fornøjelse ...

Dit bud

 
         
Ultimate Web