Beskrivelse
I dette dejlige børnevenlige område finder du dette hyggelige fritidshus som har adgang til fælleshuset med indendørs swimmingpool og sauna og med nem adgang til god legeplads.
Huset er opført i 1988 og har et boligareal på 73 kvm. Endvidere udhus på 11 kvm.
Indeholder.
* Dejlig og lys stue med brændeovn, loft til kip samt udgang til træterrasse samt den gode og lukkede grund.
* Pænt køkken i åben forbindelse med stuen. Køkkenet er holdt i hvid/stål og med grå-/sortmeleret laminatbordplade.
* Soveværelse med dobbeltseng, skabe og flot gulv.
* Soveværelse med 2 enkeltsenge og plankegulv.
* Soveværelse med 3/4 seng og plankegulv.
* Flot badeværelse med lyse gulvklinker, smart bademiljø med helstøbt håndvask, toilet og bruseniche.
* Lille redskabsrum.
Fritidshuset opvarmes med el (varmepumpe ) og brændeovn.
Grunden
Dejlig lukket grund på 1.271 kvm med gode muligheder for leg og boldspil.
Grunden er beliggende i udbygget sommerhusområde i Grønhøj - med nem sti-adgang til fælleshuset.
Fritidshuset er beliggende ca. 930 meter fra stranden.
Beliggenhed
Grønhøj Strand byder på en af vestkystens bedste badestrande i en pragtfuld natur med marehalmsbeklædte klitter og små idylliske stier samt ugenerte gryder.
Et yderst attraktivt område, der indbyder til familietraveture i klitterne med et utal af strandstier samt strandaktivitet ved det brusende Vesterhav. I klitten ved nedkørslen finder du et hyggeligt grill-/ishus.
Få km nord for Grønhøj Strand er Løkken med sit pulserende liv såsom torvet, molen, golfbane, bowlingcenter, go-karts, ridecenter, og et hyggeligt natteliv og et utal af restauranter samt et hav af special butikker...
Syd for Grønhøj ligger Saltum, og her finder du én af Danmarks sjoveste attraktioner, nemlig Fårup Sommerland. Ligeledes ligger Løkken nord for Grønhøj, som byder på mange aktiviteter: golfbane, bowlingcenter, gokart-bane, ridecenter, varieret udbud af butikker, restauranter og cafeer samt et hyggeligt natteliv.
Velkommen til Grønhøj Strand ...