Parallelvej 26, 9480 Løkken

 
SOLGT
SOLGT

Beskrivelse

Flot villa med god plads til børnefamilien og med en herlig lukket have. Villaen er opført i 1½ plan i 1986 og har et boligareal på i alt 235 kvm. fordelt med 135 kvm. i stueplan og 100 kvm. på 1. sal. Endvidere garage på 47 kvm.

Stueplan indeholder: Utroligt stort og flot køkken- alrum med kæmpe spiseplads ved stort vinduesparti. Køkkenet er indrettet som det populære "samtale-køkken" med hvide skabe, store stålgreb, sort granitplade, hvidevarer i stål samt vandskurede vægge og rustikke klinker på det opvarmede gulv. Fra køkkenet er der udgang til haven og den store delvis overdækkede terrasse. Endvidere er der trappe til 1. sal.
Bryggers med mange skabe med integreret vaskemaskine/tørretumbler samt flot klinkegulv.
Fordelingsgang med adgang til de 3 værelser - alle med flot gulv i mahogny. Stort badeværelse med god skabsplads, smart skabsarrangement med helstøbt håndvask, nedsænket badekar, toilet samt lyst opvarmet klinkegulv og vandskurede vægge.

1.sal indeholder: Hyggelig stue med stort gavlvinduesparti, som giver et flot lys ind i rummet. 3 værelser. Badeværelse med brus og adgang til sauna.

Opvarmes med fjernvarme. Der er mulighed for etablering af brændeovn.

Ingen bopælspligt - kan anvendes til såvel helårs- som fritidsbrug/fritidshus

Grunden

Herlig grund som er på i alt 982 kvm.med en dejlig lukket have med stor terrasse, som er delvist overdækket, en dejlig hyggekrog også til langt ud på aftenen, efter en herlig grillaften. Villaen er Beliggende kun 10 min. gang til Løkken Torv samt den kridhvide sandstrand og de historiske hvide badehuse, som Løkken er landskendt for, samt molen, hvor du de fleste dage kan købe friskfangede fisk direkte fra bådene..

Beliggenhed

Nu sælges denne 1½ plans villa med god plads til børnefamilien. Villaen er beliggende i roligt kvarter med kort afstand til både skole, idrætscenter, børnehave og indkøb samt Løkken Torv og med kun 800 meter til en af Danmarks smukkeste kyst-strækninger og stranden, som indbyder til en herlig travetur langs klitterne og Vesterhavet.
I slutningen af 1800-tallet kom de første badegæster, og Løkken udviklede sig til en populær badeby. Senere blev Løkken en vigtig fiskerby med et halvt hundrede fiskerbåde, den 3. største ved Vestkysten. Den dag i dag kan man f.eks. se de gamle pakhuse, molen, bådepladsen, signalmasten, tjærepladsen, vandtårnet osv. I dag er Løkken en service- og ferieby med velbevarede spor fra fortiden. Byens slogan er "Løkken holder åbent, når Danmark har fri" og det lever Løkken op til. I dag er Løkken by i en rivende udvikling med, et væld af specialbutikker, 4 dagligvarebutikker, apotek, skole, børnehave, bibliotek, idrætshal, stadion, svømmehal, Havgården plejecenter, servicefag, tankstationer, banker, golfbane, bowlingcenter, kunstmaler, museum. Løkken By, er ikke kun turisme, og uanset årstiden indbyder det til lange traveture, igennem det bølgende klitlandskab, "kærlighedsstien" ved Furreby bæk som ender ved det brusende Vesterhav.

Velkommen til Løkken…

Nøgletal

Areal982m²
Bolig235m²
Stue/vær.8
Byggeår1986
Sags nr.LHH5673EnergimærkeEnergimærke D
TilstandsrapportEr udarbejdet 

Bestil salgsopstilling

   
   
   

Dit bud

 
         
Ultimate Web