Karinavej 57, Grønhøj, 9480 Løkken

KVALITET DER ER I ORDEN....

Husk vi holder ÅBENT HUS med tilmelding - hver dag.

Spa-fritidshuset med mahogny-vinduer/døre er opført i 2005 og har et boligareal på 90 kvm. + store terrassearealer. Endvidere udhus fra 2009 på 10 kvm.

Fritidshuset indeholder:
* Dejlig lys stue med loft til kip, store vinduespartier, der giver et flot lys ind i stuen. Stuen har brændeovn og plankegulv. Fra stuen er der udgang til den syd og vestvendte store træterrasse.
* Flot køkken i hvid/mahogny - adskilt med halvmur til stuen. Køkkenet har rustikt klinkegulv samt udgang til den østvendte morgenterrasse ved entreen.
* Lækkert spabadeværelse med rustikke gulvklinker, glasstensvæg ved brusenichen, stort hjørnespa, toilet, smart bordarrangement med håndvask og indbygget vaskemaskine, toilet samt adgang til sauna.
* Soveværelse med plankegulv og skabe samt dobbeltseng.
* Soveværelse med skabe, dobbeltseng og plankegulv.
* 2 Værelser med plankegulv og 2 enkeltsenge


Huset opvarmes med el og brændeovn


Beliggenhed
LÆKKERT SPAFRITIDSHUS - Huset er opført ved Grønhøj Strand og er beliggende i et roligt og børnevenligt område med kort afstand til stranden langs gode strandstier.

Grønhøj Strand byder på en af vestkystens bedste badestrande i en pragtfuld natur med marehalmsbeklædte klitter og små idylliske stier samt ugenerte gryder. Et yderst attraktivt område, der indbyder til familietraveture i klitterne med et utal af strandstier samt strandaktivitet ved det brusende Vesterhav. Grønhøj Feriecenter har mange spændende faciliteter såsom tennis, minigolf og købmand. I klitten ved nedkørslen finder du et hyggeligt grill-/ishus.

Få km nord for Grønhøj Strand er Løkken med sit pulserende liv såsom Torvet, molen, det autentiske fiskermiljø, golfbane, bowlingcenter, go-karts, ridecenter, og et hyggeligt natteliv og et utal af restauranter samt et hav af special butikker...

Syd for Grønhøj finder du Saltum og én af Danmarks sjoveste attraktioner, nemlig Fårup Sommerland og få kilometer efter kommer Blokhus med mange spændende aktiviteter.

Velkommen til Grønhøj Strand …

Grunden
Fritidshuset er beliggende på en 1178 kvm. stor randbeplantet grund i børnevenligt område og kun ca. 750 m fra stranden.

Udlejning
Fritidshuset er udlejet via bureau med en lejeindtægt til ejer på ca. 57.000 årligt. Fritidshuset er velegnet til udlejning, da det er et super moderne hus, der opfylder gæsternes behov, sideløbende med, at man som ejer kan have stor fornøjelse af huset.

Øvrigt
Mail eller ring til os for en uforpligtende snak eller fremvisning når I har tid, hverdag som weekend. Da vi bor i området, har vi et særdeles godt kendskab til lokalområdet. Derfor ser vi frem til at møde Jer.

Ejendomsmæglerfirmaet Vestkystmægleren, Søndergade 33, 9480 Løkken Tlf. 98 99 44 11 samt aften på 20 24 51 15

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.